Nyheder 7. marts 2017

Stephania Potalivo: Vil have børn med Nils

Det vil være fantastisk at få et barn med ham, jeg elsker, men jeg stresser ikke, siger skuespilleren fra ”SJIT Happens” og TV2 Charlie-aktuelle ”Mercur”
(Foto: Mikael Rieck)

Kærlighed er det vigtigste i livet. Foran humor og mad. Det er det i hvert fald, hvis du spørger Stephania Potalivo. 

Førstnævnte har den yndige skuespillerinde i den grad fundet med den otte år ældre restauratør Nils Petter Bro. Parret har fejret etårsdag og er flyttet sammen.

– Jeg tror, man finder en kæreste, når man netop har det godt uden. Går man og tror, man skal have en kæreste for at gøre sit liv fuldendt, sker det ikke. Jeg er meget lykkelig for min kæreste, men det er ikke en kæreste, som skal gøre en lykkelig, siger Stephania Potalivo filosofisk, da SE og HØR møder hende på Den Franske Café ved søerne.

Selv om Stephania Potalivo kalder det meget voksent sådan at være flyttet sammen, så er familieforøgelsen ikke lige om hjørnet.

– Jeg vil vildt gerne have barn med Nils. Det er ham, jeg elsker, så det vil være fantastisk, men jeg stresser ikke over det. Det er ikke sådan: ”Nu skal det være”, siger Stephania Potalivo, der igen i år er kåret som Danmarks Dejligste.  

Læs hele historien om Stephania Potalivo i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold