Steen Lunds dommer-tæsk: Maria Lucia burde være her

Skuffelsen stod malet med brede pensler i Maria Lucias kønne ansigt sidste fredag, hvor dommerne på skandaløs vis 'kom til' at smide sangerinden ud af 'Vild med dans'.
Og skandaløst, det var det. I hvert fald var heller ikke yderst dansekyndige Steen Lund tilfreds med Jens Werner-showet, hvor den selviscenesættende dommer kun gav Maria Lucia og Morten Kjeldgaard to point.
- Nej, det var langtfra rigtigt! Hun burde slet ikke være røget ud, lød den kontante dom fra eks-'Vild med dans'-finalist Steen Lund, da han ankom til showets og TV2's brag af en fødselsdagsfest i Stadium Arena Fyn i Odense.
Steen Lund stiller op til byrådet
- En af de bedste dansere burde jo aldrig være røget ud allerede nu. Det burde dommerne have sørget for, hun ikke gjorde, sagde Steen Lund, som savner TV2-ballet og gerne sætter sig bag dommerbordet i næste sæson.
- Ja, det gør jeg GERNE!, understregede Lund, som dog snart får andet end dans og dårlige dommere at tænke på.
- Jaeh, vi går i gang med valgkampagne lige om lidt, smilede Steen, som stiller op til Odense Byråd for Venstre ved kommunalvalget i november.
Se galleriet med smukke Claudia Rex
Kom med bag kulisserne på Vild med Dans på vores Instagram-profil SEOGHOERDK