Nyheder17. november 2004

STAKKELS JOACHIM

Stakkels Joachim. Ingen synes at have blik for prinsens systematiske og utrættelige bestræbelser på at få kongehuset nedlagt. Stakkels Joachim. Ingen synes at have blik for prinsens utrættelige bestræbelser på at få kongehuset nedlagt. For det skal han bestemt ha’, den muntre prins: Her er ingen slinger i valsen. Her er en mand, der har sat sig et mål: Væk med kongehuset. Det er selvfølgelig SÅDAN, det hænger sammen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/bb7877eb3d0444babf5f0554be79c9a0.jpg

Det er i al fald ikke Joachims fortjeneste, hvis monarkiet overlever. Dertil har denne opblæste prins trods alt dummet sig FOR meget på det seneste.Lad os lige opsummere bare nogle af festlighederne:Mens han officielt lader sig skildre som familiefar, giver han den gas på tvivlsomme diskoteker, hvor han ikke formår at lade de storbarmede blondiner være i fred.Så blander han sig på kluntet vis i EU's landbrugspolitik, selv om han burde vide, at forudsætningen for et monarki er, at de kongelige forbliver neutrale.Og senest så fart-affæren fra forleden, hvor han sætter ikke bare andre bilisters, mens også sine egne to børns liv på spil.Læg så dertil en konsekvent gennemført arrogance, der signalerer: Jeg skider jer alle sammen et langt stykke.Sådan handler altså en mand, der burde være en rollemodel. Sandheden er, at Joachim i dag fremstår som en mand, der har glemt den ydmyghed, der mere end noget andet burde følge med alle privilegierne.Helt som forventet er der så alle de forkølede undskyldninger på Joachims vegne: Han kørte stærkt, fordi fotografen jagtede ham, hedder det.Det er sniksnak. Ansvaret for farten er Joachims alene. Så ondt gør det altså ikke at blive fotograferet.Naturligvis har den såkaldte avis B.T. benyttet affæren til at boltre sig i den dobbeltmoral, der er blevet dens tvivlsomme særkende: Først bringer man billederne - derefter bebrejder man fotografen, at de overhovedet er blevet taget.Findes der ord for det? Ja: Kvalmende hykleri.

Sponsoreret indhold