Nyheder4. april 2016

Stærk af modgang: En rigtig fighter

Janni Spies har haft et liv, som ellers kunne kaldes et eventyr. På det seneste har ”Askepot” dog været hårdt prøvet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-59843.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

En moderne Askepot.

Sådan så og ser mange stadig Janni Spies.

Kassedamen fra Herlev, som giftede sig med landets mest omstridte millionær og arvede hans ”kongerige”. Blot for at kaste sig ud i endnu et ægteskab med direkte adgang til landets fineste selskab i de kongelige gemakker.

Men livet er ikke kun en dans på roser. Heller ikke for Askepot.

https://imgix.seoghoer.dk/bb-18444.jpg
 (Foto: All Over Press)

Askepot på vej til hofbal med sin mand Christian Kjær, som dog i det lange løb viste sig at være alt andet end prinsen på den hvide hest for Janni (Foto: All Over Press)

Masser af modgang
Især på det seneste har den nu 53-årige Janni været igennem en række svære prøvelser.

Først med den nærmest onde skilsmisse fra Christian Kjær med tilhørende retssag for åbent tæppe i parrets kamp om millionerne.

For at det ikke skulle være nok, blev Janni samtidig ramt af hudkræft med alt, hvad det indebærer af nervøsitet, uro og behandlinger.

Hun kom imidlertid igennem det hele med skindet på næsen blot for at støde ind i nye problemer, da datteren Michala pludselig fik en mystisk sygdom.

Dobbelt ramt
Alle, som kender Janni, ved, at netop hendes børns modgang rammer hende 100 gange hårdere end egne genvordigheder.

Af samme grund er den ellers meget åbne og ærlige Janni pludselig klappet i som en østers. Michala skal beskyttes. Skal der fortælles noget, bliver det ikke umiddelbart fra Jannis side. I det hele taget er der kommet nye boller på suppen med hensyn til Jannis tidligere legendariske åbenhed.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-78266.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

En løvemor, kunne man meget vel kalde Janni. Det er for nylig kommet stærkt til udtryk i forbindelse med 26-årige Michalas sygdom. Her ses hun med begge sine børn til Christophers 18-års fødselsdag sidste år (Foto: Claus Poulsen)

Brug for ro
Hun, der har prydet flere forsider end de fleste, har på det seneste haft behov for at gå langt mere stille med dørene.

Det lettilgængelige rækkehus, hun flyttede ind i efter bruddet med Christian Kjær, er derfor blevet udskiftet med et moderne strandvejsfort med alle muligheder for at forskanse sig.

Aldrig så snart havde Janni dog fået ro på tilværelsen og var blomstret op i en ny og meget selvstændigere singleversion af sig selv som nyuddannet coach, før hammeren ramte igen med hendes højtelskede søsters alt for tidlige død på grund af kræft.

Men man behøver ikke at bekymre sig, for Janni er en sand fighter, hvis man skal tro nogle af de mangeårige venner, som kender hende allerbedst.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-99351.jpg
 (Foto: John Jørgensen)

(Foto: John Jørgensen)

https://imgix.seoghoer.dk/sh-671044.jpg
 (Foto: Per Helmer)

Kun et år nåede Janni og Simon Spies at få sammen, før hun i en alder, hvor andre primært fester ubekymret igennem, pludselig var både mangemillionær, chef i en rejsekoncern og hele Danmarks darling (Foto: Per Helmer)

Kæmper videre
For godt nok ser hun skrøbelig ud, men bag det sarte ydre skjuler der sig et både stærkt og kærligt sind, som tager de kampe, livet byder.

Et sind, der allerede trådte i karakter, da hun som 21-årig pludselig sad som direktør i – og enearving af – Simon Spies’ rejseimperium.

Resten er historie, og heldigvis ser det nu ud til, at datteren Michala er i bedring.

Sponsoreret indhold