Nyheder7. december 2022

SSI forsøger sig med ny selv-test

Statens Serum Institut vil afprøve en ny PCR-hjemmetest til overvågning af coronavirus
Tiden med testcentre kan føles som lang tid siden, men billedet her er blot fra 23. december 2021. I dag får færre danskere foretaget PCR-test, end det dengang var tilfældet. Derfor skal forsøg en nyudviklet hjemmetest afprøves, for at se om den kan
Tiden med testcentre kan føles som lang tid siden, men billedet her er blot fra 23. december 2021. I dag får færre danskere foretaget PCR-test, end det dengang var tilfældet. Derfor skal forsøg en nyudviklet hjemmetest afprøves, for at se om den kan hjælpe SSI med at holde styr på coronaudviklingen i befolkningen.
 Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Væsentlig færre danskere end tidligere får foretaget PCR-test på testcentrene, så i et forsøg på at fortsat kunne overvåge virus, har Statens Serum Institut (SSI) udviklet en ny test.

Instituttet afprøver i samarbejde med Region Hovedstaden den nye covid 19 PCR-test, som skal være en hjemmetest, fra 1. til 22. december.

Det skriver SSI i en pressemeddelelse.

Med den nye test kan borgere pode sig selv, og i følge SSI kan det blive et nyt redskab til overvågningen af covid-19 samt lignende luftvejssygdomme.

- Hvis projektet bliver en succes, kan det betyde, at borgere kan foretage en covid-19 PCR-test derhjemme, og så aflevere testen ved fælles opsamlingssteder, i stedet for at skulle ind og testes ved et testcenter, som man skal i dag, siger Anne-Marie Vangsted, faglig direktør hos SSI.

Afprøvningen af den nye test foregår i Valby Testcenter. SSI-direktøren forventer, at 3000 borgere skal deltage.

SSI foretog i foråret et pilotprojekt med den nye test, som viste nogle lovende resultater, påpeger Vangsted.

- Pilotprojektet viste rigtige positive resultater, på nær enkelte børnesygdomme, som er blevet rettet til, og nu prøver vi det så af blandt en større gruppe, siger hun.

Testen skulle gerne være forholdsvis intuitiv at anvende, fortsætter hun.

- Man registrerer sig på en app, der hedder TCDK, med Mit-ID, og derefter scanner man et lille prøverør, som komme med testkittet.

- Derefter poder man sig selv, og så kan prøven afleveres ved et opsamlingssted, siger Vangsted.

Sponsoreret indhold