Nyheder28. august 2022

Sportsstjerne anklaget for brutal gruppevoldtægt

En voldsom sag ryster lige nu USA, hvor en NFL-spiller er anklaget for at have deltaget i en gruppevoldtægt af en mindreårig
Matt Ariaza spillede for San Diego State, inden han blev draftet af NFL-holdet Buffalo Bills, som nu har revet hans kontrakt i stykker.
Matt Ariaza spillede for San Diego State, inden han blev draftet af NFL-holdet Buffalo Bills, som nu har revet hans kontrakt i stykker.
 Foto: MEGA

Med jævne mellemrum viser stjernerne i den amerikanske fodboldliga NFL, at de ikke er værd at samle på.

Nu er det Buffalo Bills-spilleren Matt Araiza, som er endt på anklagebænken.

Den 22-årige "punter" er anklaget for at have gruppevoldtaget en mindreårig. Det skriver flere amerikanske medier.

Matt Araiza er ikke alene på anklagebænken.

To af hans tidligere holdkammerater skulle have været med, og de er ligeledes anklaget for gruppevoldtægt af en mindreårig.

De tre mænd er derudover tiltalt for "kønsvold" og for at have holdt den dengang 17-årige kvinde fanget mod sin vilje.

Anklagen mod Matt Araiza har allerede fået store konsekvenser, selv om der ikke er afsagt dom endnu.

NFL-stjernens hold Buffalo Bills har valgt at rive hans kontrakt i stykker oven på anklagerne.

- Det her er større end fodbold. Lad os tage et skridt tilbage og lade Matt håndtere sin situation. Det var, hvad vi tænkte, det vigtigste, siger Buffalo Bills' General Manager Brandon Beane.

Matt Araiza erklærer sig via sin advokat uskyldig og hævder, at han udelukkende har talt med kvinden den aften og ikke voldtaget hende.

Voldtægten skulle have fundet sted i oktober sidste år.

Her holdte Matt Araiza en fest på sin bopæl, hvor voldtægten altså skulle være sket.

Sponsoreret indhold