Annonce
Nyheder7. dec. 2010

”Spise med Price” er blevet hjemløs

Det populære madprogram står uden tag over hovedet, hvis der skulle blive tale om en ny sæson
af Christian Bækholm
Så er de 2 brødre blevet hjemløse, men mon ikke de finder et nyt sted til de gastronomiske udfoldelser?
Så er de 2 brødre blevet hjemløse, men mon ikke de finder et nyt sted til de gastronomiske udfoldelser?
 Foto: Krestine Havemann
Annonce

Brødrene Price har nu sagt farvel til deres elskede sommerhus, som danskerne har kunnet stifte nærmere bekendtskab med i den appetitvækkende kultserie "Spise med Price".

Læs også: Price mister kørekortet
Det er nemlig blevet solgt, så nu skal TV-kokkene finde et nyt sted til optagelserne af en eventuel fortsættelse af det populære program. Det skriver B.T.

- "Spise med Price" er et meget personligt program, så det vigtigste for os begge to er, at det bliver lavet hjemme hos os selv - om det så er i James' eller mit køkken. Vi skal kunne bruge vores eget piskeris og køkkenredskaber og ikke stå i en eller anden dekoration, siger Adam Price.

Læs også: Kødfest
Han har lige nu travlt med at skrive fortsættelsen til "Borgen", men DR's faktachef, Gitte Tækker, siger:

- Vi regner med, at "Spise med Price" kan vende tilbage til efteråret med syv nye afsnit.

God appetit!












Annonce

Sponsoreret indhold