Nyheder12. juli 2011

Spis på Ulla Terkelsen

En aalborgensisk kvinde står klar med et helt specielt tilbud. Se, hvad det er, her
Nu kan du få en drink på Ulla Terkelsen
Nu kan du få en drink på Ulla Terkelsen
 Foto: All Over

Hendes tørklæde er næsten lige så kendt som hende selv.

Danskerne er vant til at se Ulla Terkelsen flyve verden rundt og rapportere, vifte pandehåret til side og slutte hvert indslag af med ordene: Ulla Terkelsen, TV2, London (eller enhver anden storby i verden).

Det har caféindehaveren Helen Jensen også opdaget, og så fik hun en lys idé. Hendes nye café i den Nordjyske hovedstad hedder nemlig "Ulla Terkelsen, London".

Turde ikke ringe

- Jeg har ikke turdet ringe til hende. Men jeg har e-mailet til hende, og hun var med på ideen med det samme, fortæller Helen Jensen om sit nye projekt. Hun har i forvejen cafeen "Ib Rene, Cairo" - opkaldt efter den nu afdøde DR-korrespondent Ib Rehné. Det skriver Nordjyske.dk.

Først var Ulla Terkelsen dog ikke helt sikker på navnet.

- Så skrev jeg, at jeg havde tænkt på Ulla Terkelsen, Washington eller Ulla Terkelsen, Paris - eller måske Ulla Terkelsen, London. Og så svarede hun "Ja, London", siger hun til Nordjyske.dk.

Sponsoreret indhold