
Spis det ikke: Populær chokolade tilbagekaldes

LÆS OGSÅ: Mekaila væmmes ved sin stemme: Vil have kommunen til at betale 12.000 kroner for et kursus
Flere slik- og specialbutikker på Sjælland tilbagekalder nu Dubai chokolade af mærket Royal Sweet, efter det er opdaget, at produktet indeholder udeklareret hvedemel.
Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Fejlen i mærkningen betyder, at personer med glutenintolerance (cøliaki) eller hvedeallergi risikerer alvorlige symptomer, hvis de spiser chokoladen.
– Forbrugere med cøliaki frarådes at spise produktet, lyder det fra Fødevarestyrelsen. Der opfordres i stedet til at kassere produktet eller returnere det til den butik, det er købt i.

Der er tale om Dubai chocolate i 200 grams pakker fra mærket Royal Sweet. Alle pakker uden tydelig deklaration af hvedemel skal betragtes som risikable – uanset bedst før-dato.
Chokoladen er solgt i diverse slikbutikker og specialbutikker fordelt over hele Sjælland. Hvis du har købt eksotisk slik for nylig, er det med at dobbelttjekke indpakningen.
Hvis du har spist chokoladen og oplever symptomer som mavesmerter, træthed eller udslæt, bør du kontakte din egen læge hurtigst muligt.
