Nyheder22. september 2021

Spis det ikke: Laksesalat kaldes tilbage

En laksesalat, der er solgt i hele landet, kaldes nu tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/19980306-042022-pf-1760x1296we.jpg
 Foto: Charlotte Pardorf/Ritzau Scanpix

En laksesalat er ved en fejl blevet solgt som skinkesalat og kaldes derfor tilbage.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Salaten er blevet solgt i både Meny, SPAR, Let-Køb og Min Købmand i hele landet.

Det er virksomheden KD Food, der tilbagekalder fødevaren, efter det er blevet konstateret, at maden indeholder laksesalat i stedet for skinkesalat.

Der er derfor risiko for, at forbrugere med allergi over for fisk kan få en allergisk reaktion ved at indtage fødevaren.

Der er tale om skinkesalaten Grand Out med en nettovægt på 175 gram og med en bedst før-dato, der hedder 27.09.2021.

Forbrugere, der har man købt den omtalte salat, opfordres til at levere den tilbage til butikken eller smide den ud.

Sponsoreret indhold