Nyheder10. februar 2023

Spis dem ikke! Risiko for larver i knækbrød

Nordthy A/S tilbagekalder i øjeblikket knækbrødssnacks på grund af risiko for insektlarver i pakken
Knækbrødssnacks fra Nordthy tilbagekaldes grundet risiko for larver.
Knækbrødssnacks fra Nordthy tilbagekaldes grundet risiko for larver.
 Foto: Fødevarestyrelsen

Hvis du for nylig har smidt knækbrødssnacks i indkøbskurven, så bør du nok nok lige læse med her.

Der er nemlig risiko for, at du har fået mere med hjem, end du har bedt om.

Nordthy A/S tilbagekalder en række knækbrødssnacks på grund af risiko for spind og insektlarver i pakken.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse (link fjernet).

Der er tale om COOP Bager knækbrødssnacks, Brødcooperativet.

Styrelsen opfordrer derfor forbrugerne til at kassere produktet eller at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Oplysninger om det tilbagekaldte produkt:

COOP Bager, BrødCooperativet Knækbrødssnaks

Nettovægt: 130g

Bedst før-dato: 20.03.2023

EAN-stregkode: 5711070 60275 3

Sponsoreret indhold