Spiller du for meget? Computerspilsafhængighed bliver snart diagnose i Danmark

En computer og en masse spil er fast inventar i mange danske hjem. Men hvis computeren er mere tændt, end den er slukket, er der måske behov for professionel hjælp.

Gaming kan nemlig tage overhånd i en grad, så det ender i afhængighed. Og netop den afhængighed er på vej til at blive en decideret diagnose i Danmark, skriver TV 2 ØSTJYLLAND.

– Det vil sikre, at de få, der rent faktisk har problemet, kan få kvalificeret hjælp i stedet selv at skulle ud og finde det. Ligesom fagpersonale vil blive klædt på til at kunne hjælpe dem ordentligt, siger lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth, til TV 2 ØSTJYLLAND.

Kan kaste benzin på bålet

I 2019 anerkendte verdenssundhedsorganisationen WHO gaming disorder som en officiel diagnose. Andreas Lieberoth er med til at lave den faglige oversættelse af WHOs diagnose til dansk. Og selv om han ser perspektiver i diagnosen, så giver det også anledning til bekymringer.

For man kan, ifølge Andreas Lieberoth, sagtens spille meget computer, uden det er et problem. Så diagnosen må ikke skræmme unødigt ude i de små hjem, påpeger han.

– Det kommer til at lyde som en sygdom, at et barn gamer. Og det kan få konsekvenser for forældre, der bliver bange. Den mest hyppige konflikt mellem børn og forældre er skærmtid, så det kan kaste benzin på bålet i hjemmet. Forældre kan komme til at skamme sig over at have gamerbørn og skændes med dem over det, selv om de måske ikke behøvede.

Spillede fra 12 il 03

Det er ikke kun bag hjemmets fire vægge, der bliver spillet computer. Hos spillestedet C4 Gaming Aarhus Netcafé møder de af og til kunder, for hvem spillet har taget styringen. Og her forsøger de efter bedste evne at hjælpe med at dæmpe overforbruget.

– Vi havde en kunde, der kom hver eneste dag. Fra 12 til 03. Han spiste kun to hotdogs og drak en sodavand. Ham snakkede vi med og besluttede, at han ikke skulle komme i netcaféen i et stykke tid, siger driftsansvarlig Omar Laila til TV 2 ØSTJYLLAND.

Ifølge WHO er symptomerne ved gaming disorder blandt andet kendetegnende ved svag kontrol over spil, prioritering af gaming over andre aktiviteter, og at man fortsætter med at spille mere, selv om man oplever negative konsekvenser ved det.

Danmark har forpligtet sig til at følge WHO. Lige nu er Sundhedsdatastyrelsen derfor i gang med at lave analyser af, hvad det vil kræve at implementere diagnosen i Danmark.

Psykolog i Aarhus, Jonathan Smed Iversen, er specialiseret i at hjælpe klienter, der søger tilflugt i computerspil. Og det kan udvikle sig ret alvorligt, fortæller han.

– Der er en risiko for, at man udvikler en sindstilstand, hvor det bliver sværere at registrere følelser. Gaming er et stærkt redskab til at lindre de negative følelser. Det er som en forsvarsmekanisme, hvis man skal bruge et rigtig psykolog-ord, siger han til TV 2 ØSTJYLLAND.

Pårørendeforeningen Bedre Psykiatri mener, det er en god idé med en diagnose for computerspilsafhængighed. Det vil nemlig, mener foreningen, stille nye krav til systemet i en tid, hvor vi som mennesker udvikler nye afhængigheder, de skal have hjælp til at komme ud af.

– De mennesker, der oplever at have fået et misbrug af gaming, skal have noget hjælp, siger generalsekretær hos Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen, til TV 2 ØSTJYLLAND.

Ifølge en undersøgelse, Medierådet lavede i 2020, spiller 92 procent af børn digitale spil. Halvdelen af dem spiller næsten dagligt.

Sundhedsdata styrelsen vurderer, at det nye diagnosesystem fra WHO tidligst vil være implementeret i Danmark i 2027.

Derfor er det også uklart, hvordan computer gaming disorder skal behandles.