Nyheder 28. januar 2015

Spielberg holder rørende Holocaust-tale

I forbindelse med 70-årsdagen for befrielsen af Auschwitz, holdt instruktøren en bevægende tale
Steven Spielberg står bag Holocaust-filmen "Schindlers liste"
Steven Spielberg står bag Holocaust-filmen "Schindlers liste"
Foto: All Over Press



For over 20 år siden indspillede han den Oscar-vindende storfilm "Schindlers liste" i Krakow i Polen.

Og i anledning af 70-året for befrielsen af fangerne i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau var den verdenskendte filminstruktør Steven Spielberg mandag tilbage i den polske by, hvor han holdt en storslået tale for blandt andet Holocaust-overlevere.

Det skriver The Guardian.

LÆS OGSÅ: Reddede hundredvis fra Holocaust

- Jeg vil gerne takke alle de fremmødte Holocaust-overlevere og deres familier for at være her i dag. Det betyder meget for mig, sagde stjerneinstruktøren.

Omdrejningspunktet for Spielbergs tale var dog den antisemitisme, som ifølge ham er vokset frem i Europa og senest kom til udtryk ved gidseltagningerne i Paris efter angrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik mindes død i Auschwitz

- Som så mange andre befolkningsgrupper oplever jøderne lige nu, at intolerante dæmoner vil skade os. Vi skal bekæmpe denne intolerance ved aldrig at glemme de ofre fra for eksempel Auschwitz, som overlevede dengang, forklarede den 68-årige filmmager.

LÆS OGSÅ: Steven Spielberg: Må selv til lommerne

Steven Spielberg har selv jødiske rødder, og "Schindlers liste" er en delvist autentisk fortælling, der skildrer livet som jøde i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.

Sponsoreret indhold