Nyheder30. januar 2024

Sophie Løhde fik et ildebefindende midt under stormøde

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde fik et ildebefindende under dagens regeringsmøde i Fredericia
Sophie Løhde (V) er nu taget hjem for at slappe af, lyder det. 
Sophie Løhde (V) er nu taget hjem for at slappe af, lyder det.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sophie Løhde måtte tirsdag tage hjem fra et stormøde om ældreplejen i Fredericia.

Det sker efter Venstre-politikeren fik et ildebefindende under mødet, hvor 2000 mennesker var til stede.

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med flere øjenvidner.

Ifølge mediets kilder har ministeren det nu godt igen, men er taget hjem for at komme sig.

Der blev skærmet af med klæder, mens Sophie Løhde blev tilset af sundhedsfagligt personale på stedet.

Ifølge Ekstra Bladet var ministeren selv i stand til at forlade salen. Pressetjenesten i Sophie Løhdes ministerie ønsker ikke at kommentere episoden.

Flere medlemmer af regeringen holder tirsdag møde i Fredericia i forbindelse med udspillet til den nye ældrelov.

Sponsoreret indhold