Sonja Oppenhagen millimeter fra flytragedie

Sonja Oppenhagen mistede heldigvis ikke datteren den dag. Foto: All Over

Sonja Oppenhagen mistede heldigvis ikke datteren den dag. Foto: All Over




Sonja Oppenhagens datter, Anne Oppenhagen Pagh, er i dag 40 år og selv skuespiller. Men havde det ikke været for moderens hurtige reaktion, var hun måske ikke engang blevet voksen.

I 1974, da hun ikke var større, end at Sonja kunne have hende med rundt i en lille kurv, var Anne nemlig ganske tæt på, hvad der kunne have været en fatal lufttur, på vejen til sin egen dåb.

Sonja spillede teater i Holstebro i de dage, og dåben skulle stå i København, så de to skulle med flyveren fra Jylland på dagen. Uheldigvis kom de til at køre til den forkerte lufthavn, og så var gode råd dyre.

LÆS OGSÅ: "Badehotellet"-stjerne er overtroisk

- Hele kirken var fyldt med gæster; Ulf Pilgaard var fadder og Daimi var huemor. Så vi beslutter os for at leje et privatfly, fortæller Sonja til SE og HØR.

- Jeg kommer ind i det her lillebitte fly og har Anne stående i en flettet kurv bag ved mig. Og så går det så ellers ud af startbanen sådan "Bump, bump, bump", og så kigger jeg om på Anne og så står døren til flyet og blafrer i vinden.

Sonja får skreget til piloten, at han skal standse, og han indrømmer, at det nok er det bedste, hvis han liiiige får lukket døren.

LÆS OGSÅ: Oppenhagen afslører: Jeg var uartig

Så mor og barn kommer helskindede til København - for moderens vedkommende dog med en del koldsved under festtøjet.

- Det er jo forfærdeligt at tænke på. Hun kunne jo være gledet ud, fortæller Sonja og tilføjer:

- I dag kan vi le ad det. Og det har da også været sjovt at fortælle Anne.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close