Nyheder4. oktober 2016

Sommerbaben 2016: Jeg vil strammes op

Læserne var vilde med den 22-årige fynbos naturlige former, og Lisa Sapsworth vil da også hellere have lidt ekstra på sidebenene end være for tynd

Af Rebecca Akpan Poulsen

Flotte, naturlige former gik rent hjem hos SE og HØRs læsere, der nemlig kårede 22-årige Lisa Sapsworth til sommerbaben 2016.

Det er ovenikøbet andet år i træk, Lisa vinder den store titel.

Lisa er heller ikke i tvivel om, at de naturlige former var med til at hjælpe hende godt på vej.

Den labre fynbo er da også ganske godt tilfreds med sig selv.

- Jeg vil hellere have lidt ekstra på sidebenene, end at være for tynd, siger Lisa.

Baben mener dog alligevel, hun skal begynde at stramme lidt op og lave nogle muskler.

Den lyse kulør kan hun dog ikke ændre.

- Jeg bliver ikke solbrændt fra naturens side.

- Jeg har prøvet alt lige fra gulerødder til solarium, og der er bare ikke noget der virker på min hud, smiler Lisa, som er lykkelig for titlen som Sommerbaben 2016.

- Jeg får meget respons og er faktisk chokeret over, hvor mange jeg møder som har stemt, og i det hele taget kan genkende mig.

- Jeg får også rigtig mange venneanmodninger på Facebook, sjovt nok er de fleste fra mænd griner Lisa.

- Jeg spiser faktisk sundt, men jeg er også rigtig god til at sidde og småspise hen ad dagen.

- På mit arbejde får jeg også for lidt motion, og siden februar er jeg gået fra 58 til 66 kilo, griner Lisa på stranden, hvor en del af præmien er et fotoshoot - og dermed også et modelhonorar på hele 10.000kr.

Lisa arbejder i Odense på Securitas’ alarmcentral og elsker sit job, men drømmen er at blive patruljerende vagt med en stor hund.

Lisa vil også rigtig gerne have børn og gerne flere, og det skal også helst ske inden hun fylder 25 år.

Faktisk blev sommerbaben for tre år siden lidt mindre naturlig, hun fik nemlig fjernet 200 milliliter i hvert bryst.

- De var ekstremt store.

- Jeg fik specialsyet bh’er og fik desværre problemer med ryggen.

- Hvis jeg beholdt mine bryster så store, som de nu var, kunne jeg risikere at blive førtidspensionist som 30 årig,

- Jeg ville egenligt gerne have haft dem større, men jeg er nu glad nok for sådan som de er, fortæller Lisa.

Sponsoreret indhold