Nyheder20. juli 2023

Solgt i hele landet: Tilbagekalder spaghetti bolognese og tomatketchup

Orkla Foods Danmark tilbagekalder 560 g. Spaghetti Bolognese og 1000 g. Beauvais Tomat Ketchup - begge produkter er solgt i hele landet
1000 g. Beauvais Ketchup med holdbarhedsdatoen 02.07.2025 tilbagekaldes.
1000 g. Beauvais Ketchup med holdbarhedsdatoen 02.07.2025 tilbagekaldes.
 Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Orkla Foods Danmark tilbagekalder nu 560 gram Spaghetti Bolognese og 1000 gram Beauvais Tomat Ketchup, der begge er blevet solgt i supermarkeder over hele landet.

Det oplyser Orkla Foods Danmark i en pressemeddelelse.

Spaghettien bliver tilbagekaldt, da en produktionsfejl har medført, at nogle få dåser har en forkert etiket.

De fejletiketterede dåser indeholder blandt andet sennep, der er et allergen, der ikke fremgår på etiketten. Derfor kan der være risiko for en allergisk reaktion ved at spise spaghettien.

Disse produkter tilbagekaldes

560 gr. Beauvais Spaghetti Bolognese, med holdbarhedsdato 31.05.27

1000 g. Beauvais Ketchup, med holdbarhedsdatoerne 02.07.2025

1000 gram Beauvais Tomat Ketchup tilbagekaldes grundet mulig risiko for sur smag som følge af udvikling af mælkesyrebakterier.

En fejl i produktionen kan medføre en mindre risiko for, at der dannes mælkesyrebakterier i ketchupen. Fejlen kan påvirke konsistensen og give ketchupen en sur smag.

Orkla Foods Danmark opfodrer kunderne til at smide produkterne i skraldespanden eller returnere dem til den butik, hvor de er købt.

Sponsoreret indhold