Nyheder7. oktober 2016

Sofie og Gorm rørt til tårer: Ude af "Vild med dans"

Efter en aften med samba og rumba var det Sofie og pizzakongen Gorm, der måtte forlade "Vild med dans".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sofie_og_gorm_vmd.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Det var en trist Sofie Kruus og Gorm Wisweh, der forlod dansegulvet fredag aften. De var nemlig slet ikke klar til at forlade det populære danseprogram.

- Vi havde forberedt os på, at vi skulle i omdans, men vi havde bare ikke regnet medat ryge ud, sagde Sofie Kruuse efter omdansen med tårer i øjnene.

- Jeg er ked af det, for jeg kommer til at savne sammenholdet med Sofie og alle de mennesker herude, som jeg har fået et venskab med, sagde Gorm Wisweh.

Det var Sangeren Thomas Buttenschøn og Mie Molkte og Sofie Kruuse og pizzakongen Gorm Wisweh, der måtte i omdans.

Begge par havde danset en sexet samba, ligesom det også var første gang begge par endte i en omdans.

Og da omdansen var færdig, var det Sofie Kruuse og Gorm Wisweh, der måtte se sig stemt ud som det fjerde par i "Vild med dans".

[node:aller-related-content]

Der var ellers ros til begge par fra dommerne efter deres samba.

- I gjorde det fantastisk. De cirkler dine hofter kan lave er out of this world, roste Britt Bendixen Thomas Buttenschøn.

Og Hübbe var vild med Gorms hofter.

- I er et fantastisk par. Du svingede virkelig med hofterne, roste Hübbe.

Dermed er der kun otte par tilbage i "Vild med dans" og konkurrencen om at stå i finalen i Horsens 24. november er dermed snævret til.

Du kan se årets 12 par i galleriet herunder:

"Vild med dans"-deltagere 2016

Sponsoreret indhold