Nyheder16. december 2013

Sofie Lassen-Kahlke: Jeg føler mig sindssygt privilegeret

Skønheden nyder livet med egen business
https://imgix.seoghoer.dk/media/c2a669fe73204b8889499f4232516817.jpg
 Foto: All Over



Sofie Lassen-Kahlke har skiftet rollerne som den pæne pige ud med egen business, hvor der både er travle og stille perioder. Og det er noget hun sætter pris på

De fleste danskere husker sikkert Sofie Lassen-Kahlke fra hendes roller som Anja, der bliver kærester med den lidt kiksede Viktor i filmene Kærlighed ved første hik, og som nissepigen Stella i Krummernes jul.

Men Sofie Lassen-Kahlke har skiftet skuespillet ud med jobbet som selvstændig.
- 2013 har været det sjoveste og mest fantastiske arbejdsår. Et år, hvor min karriere pludselig er blevet spredt endnu mere ud. Det er lige før, jeg hader, når folk spørger, hvad jeg laver. For jeg kan ikke bare svare: Jeg er kontorassistent eller: Jeg er lægesekretær. Lige nu har jeg gang i mange forskellige ting, siger hun til SØNDAG og fortsætter:

- Engang var det sådan, at enten var man skuespiller eller sanger eller tv-vært. Man kunne ikke være det hele. Men jeg ved efterhånden ikke rigtigt, hvad jeg skal kalde mig selv. For jeg er ikke bare skuespiller. Jeg er også sanger og entertainer og tv-vært, siger hun.

Lise Rønne er en af Danmarks mest populære tv-værter. På søndag.dk fortæller hun, hvorfor hun på trods af popularitet og fire sæsoner som x Factor-vært ikke kommer til at være vært i X Factor en gang til.


Alle de jern, Sofie Lassen-Kahlke er begyndt at have i ilden, ser hun selv på som en naturlig udvidelse af det, jeg kan og laver i forvejen.
- Selvfølgelig er der meget nyt at lære. Men det er netop dét, der er det spændende. Jeg har mere eller mindre været på skærmen, lærredet eller scenen, lige siden jeg var 14 år. Nu er jeg altså 34, og så er det faktisk ret dejligt at skulle bruge sig selv på nye måder og også være lidt på bar bund og skulle spørge nye kolleger til råds. Jeg kan godt lide at være lidt ny i gamet, siger hun.

Og så er hun sin egen herre i alt det hele, understreger hun.
- Jeg har ikke nogen agent. Jeg har ikke nogen manager. Jeg er min egen planlægningspige, min egen produktionspige, min egen alting. Men også det kan jeg lide. Jeg kan netop godt lide alsidigheden i mit arbejde. At der sjældent er to dage, der er ens, siger hun.


Og den nye hverdag gør Sofie Lassen-Kahlke glad.
- Faktisk føler jeg mig sindssygt glad og sindssygt privilegeret over at have det liv, jeg har. Og at jeg har travlt, er ikke noget, jeg brokker mig over, siger hun.

Det hører også med til historien, hun arbejder røven ud af bukserne i mange måneder.
- Men så holder jeg også rask væk sommerferie i fem uger i træk. Og det er jo ikke alle, der kan tillade sig det. Vi tager måske også oftere på ferie.
Vi er gode til at stikke afsted og tage i sommerhus en uge hist og pist, siger hun og tilføjer:
- For nogle år siden kunne jeg godt være bange, hvis jeg havde et hul i min kalender og tænke: Nu stopper karrieren så. I dag er jeg blevet meget bedre til at nyde det, når jeg ikke lige har noget at bestille. Jeg er blevet bedre til med ro i maven at sige til mig selv: Okay, men der skal nok komme noget. Jeg er ikke tvivl om, at der kommer noget. Så må vi håbe, jeg har ret, siger hun.



På søndag.dk fortæller tv-vært Cecilie Beck, hvorfor hun og Rasmus Tantholdt ikke har fået børn sammen


Sponsoreret indhold