Sofie Lassen-Kahlke: Derfor er mændene vilde med hende

Der er ikke noget at sige til, at mænd i alle aldre savler ved synet af den veldrejede danske TV-film darling. 29-årige Sofie Lassen-Kahlke optræder nemlig ofte i farven rød, som netop - videnskabeligt - har vist sig at virke særligt tiltrækkende på det modsatte køn.
Godt nok har Chris De Burgh for længst luftet sin svaghed for kærlighedens farve med balladen "Lady in red", men nu har forskere fra Rochester Universitet bevist, at mænd falder pladask for kvinder i rødt.
Årsagen emmer dog ikke af lutter kærlighed og romantik. Den stærke tiltrækning skal nemlig findes dybt i mændenes urmandsinstinkt og noget så usexet som kvindens menstruation.
Det videnskablige eksperiment blev udført med 100 mandlige deltagere, som blev præsenteret for forskellige billeder af det modsatte køn. Herefter skulle de vurdere hvilken kvinde de helst ville kysse og hvilken de helst ville have sex med. Langt de fleste nappede kvinden i blodrødt.
Om Sofie Lassen-Kahlke for længst har gennemskuet mændenes underbeviste lyster og derfor bevidst vælger den tiltrækkende farve, skal vi ikke kunne sige, men en ting er sikkert - skuespilleren ligger altid i den høje ende, når Danmarks mest sexede kvinde skal kåres.