Nyheder21. december 2011

Sofie Lassen-Kahlke: Børnelokker

Den sprøde skuespillerinde prøver snart kræfter med noget helt nyt. Se hvad her
Af af
Sofie Lassen-Kahlke skal stå i spidsen for MGP sammen med Jacob Riising
Sofie Lassen-Kahlke skal stå i spidsen for MGP sammen med Jacob Riising
 Foto: All Over

De fleste kender hende som søde Anja i 'Kærlighed ved første hik', men nu skal den dygtige skuespiller Sofie Lassen-Kahlke prøve kræfter med noget helt andet.

Når MGP løber af stablen den 28. januar står den 31-årige smuksak i spidsen for programmet sammen med Jacob Riising.

- Jeg glæder mig helt vildt til at lære en ny genre at kende, men jeg har selvfølgelig også mange men glade sommerfugle i maven. At jeg skal opleve det hele med min nye ven og kollega Jacob Riising er bare en ekstra gevinst.

Jacob er en garvet tv-børnevært, som jeg er meget tryg ved at skulle samarbejde med. Vi er i gang med de første prøver, og det går så godt, at jeg lige nu bare mest glæder mig - ikke mindst til at være sammen med en masse skønne og dygtige børn, siger Sofie Lassen-Kahlke i en pressemeddelse.

- Jeg har lavet MGP af flere omgange, men jo aldrig sammen med Sofie. Jeg er sikker på, det bliver intet mindre end "helt fantalastisk" fordi vi har en supergod kemi samtidig med, at vi er meget forskellige, Og så tror jeg, at Sofie kan tilføre MGP noget helt nyt med hendes baggrund fra børnefilm og på skrå brædder, siger medværten Jacob Riising.



Sponsoreret indhold