Nyheder25. november 2008

Sofie Gråbøl: Vandt ikke

Skuespilleren var nomineret til en Emmy i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolleindehaver, men tabte til englænderne
Selvom Sofie ikke vandt, så kunne hun sagtens smile over den stolthed det er bare at blive nomineret
Selvom Sofie ikke vandt, så kunne hun sagtens smile over den stolthed det er bare at blive nomineret
 Foto: All Over

Der var dobbelt skuffelse for Sofie Gråbøl, selvom hun var fløjet helt til New York og deltog i den store Emmy-galla på det fashionable hotel Hilton. Forbrydelsen vandt ikke i kategorien Bedste dramaserie. Og på det personlige plan måtte Sofie også nøjes med en sekundær placering i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolleindehaver.

Sofie Gråbøl havde på forhånd ikke givet sin egen rolle som opdageren Sarah Lund mange chancer for at hente en pris.

- Det er svært at måle skuespillerfaget på den måde, men jeg kan måske godt forstå, at man ikke lige kaster sig over hende den sure dame i den islandske sweater, siger Gråbøl til Ekstra Bladet.

Selvom Sofie Gråbøl ikke får nogen statuetter med sig hjem fra New York, så har den 40-årige skuespiller så mange trofæer hjemme i forvejen. Hun har vundet fem Robert-priser, to Bodil'er og i år har hun modtaget årets Reumert for hovedrollen i Et drømmespil på Betty Nansen Teatret.

Sponsoreret indhold