Nyheder19. oktober 2009

Sofie Gråbøl: Tilbage i trøjen

”Forbrydelsen II” fortsætter med at samle millioner af seere foran skærmen søndag aften
Sofie "Sarah Lund" Gråbøl har været i DR's garderobe og fundet den gamle sweater frem
Sofie "Sarah Lund" Gråbøl har været i DR's garderobe og fundet den gamle sweater frem
 Foto: All Over

I sidste uge var det kun fodboldlandskampen mellem Danmark og Sverige, der kunne overgå "Forbrydelsen II" i seertal. Endda kun med 9000 seere.

Så Sofie Gråbøl i Sarah Lunds skikkelse har stadig et misundelsesværdigt rigtigt godt tag i danskerne.

I aftes gik thrilleren imidlertid baglæns. Ikke nødvendigvis i antallet af seere, men der blev sendt nogle signaler tilbage til den første ombæring af Sarah Lunds langtrukne morderjagt. Hun var tilbage i den gamle islandske sweater.

Så enten må mutte Lund have en meget lille garderobe, eller også har DR's rekvisitører udregnet endnu en eller anden kryptisk signalværdi ved netop den trøje.

Der er nemlig masser af løse ender i den ellers fortættede spændingsserie, som trods langt større tempo og konkret handling end den første "Forbrydelsen" stadig får lunkne anmeldelser i de 2 formiddagsaviser. Noget, seerne til DR's store glæde altså er fuldstændig ligeglade med.

Sponsoreret indhold