Nyheder21. juni 2009

Søsser Krag: Jeg kan ikke undvære mor

Helle Virkners datter tror, det bliver svært at leve et liv uden sin afdøde mor
Søsser og Helle Virkner var meget tætte gennem hele livet
Søsser og Helle Virkner var meget tætte gennem hele livet
 Foto: All Over

For første gang siden Helle Virkner døde den 10. juni, 83 år gammel, taler den efterladte og scleroseramte datter med pressen i et interview med B.T.

- Jeg elskede min mor. Vi snakkede så godt sammen. Jeg kommer til at savne det hele ved hende. Vi var meget tætte, siger 46-årige Søsser, som efter sin mors død er flyttet ind på et bosted i Ballerup.

- Jeg synes, jeg har et godt liv. Jeg har lært at leve med min sygdom. Men jeg tror ikke, jeg kan finde ud af at leve mit liv uden min mor.

Dødsfaldet kom som et chok

I interviewet fortæller Søsser Krag, at det var frygteligt at tage afsked med hendes mor, men at hun synes at bisættelsen var meget smuk.

- Jeg synes det er tragisk, at min mor ikke er her mere. Jeg var ikke forberedt på, at hun skulle dø så hurtigt. Mor kunne ikke lide at tale om det, og jeg kunne ikke lide at høre om det, siger 46-årige Søsser Krag til avisen.

Sponsoreret indhold