Nyheder7. september 2018

Søs afslører: Datteren skadet inden "Vild med dans"-premiere

"Vild med dans" har premiere i aften, og den første danser er allerede blevet skadet. Søs Egelind afslørede nemlig på den røde løber, at datteren Molly, der danser med Mads Vad, er kommet til skade
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-09-07_kl._20.17.51.png
 Foto: Thomas Laursen

Allerede inden "Vild med dans" rigtigt er gået i gang, er den første nydanser blevet skadet.

Det afslørede skuespilleren Søs Egelind, da hun ankom på den røde løber ved premieren.

Datteren Molly, der danser med Mads Vad i årets udgave af danseprogrammet, er nemlig blevet skadet.

- Jeg tror, at det er den ene fod, hun har smadret lidt, fortalte Søs på den røde løber.

- Det er jo helt vanvittigt at gå fra 0 til 100 på kort tid, forklarede hun det med. Hun deltog selv i "Vild med dans" tilbage i 2015.

Her dansede hun også med Mads Vad.

På trods af skaden, så glædede Søs Egelind sig til at se datteren på dansegulvet.

- Det bliver fantastisk at se hende. Jeg ved lige, hvordan de har det. Og så danser hun ovenikøbet med Mads. Det kan jo ikke være mere mærkeligt og fantastisk, fortæller Søs.

Hun er dog ikke særligt nervøs på datterens vegne.

- Jeg tror, at jeg er mere rolig, og jeg tror, at det kommer til at gå superduper. Jeg har jo set hende, siden hun var en lille pige. Så jeg ved jo godt, at hun kan bevæge stængerne, fortæller hun.

Se Molly Egelind og Mads Vad fortælle om, hvordan det er danse sammen, i videoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Udover Molly Egelind, så er håndboldspiller Lars Christiansen, skiløber Laila Friis-Salling, TV-vært Emil Thorup, bagekone Rosa Kildahl, sanger Emmelie de Forrest, rapper Lucy Love, skuespiller Simon Stenspil, tidligere cykelrytter Rolf Sørensen, TV-vært Adam Duvå Hall og TV-vært Signe Lindkvist med i årets "Vild med dans".

Se alle årets nydansere herunder

"Vild med dans"-holdet 2018

Sponsoreret indhold