Nyheder4. januar 2010

Søren Vejby: Jeg har fået flere plastikoperationer

Flere alvorlige uheld var ved at koste DR-livvagten hans karriere som skuespiller
Af af
I dag er eneste spor af uheldene et lille ar på overlæben
I dag er eneste spor af uheldene et lille ar på overlæben
 Foto: All Over

Det var hverken utilfredshed med sin næse, smil, øjne eller kindben, som i sin tid fik livvagten fra DR's serie af næsten samme navn, til at lægge sig under kniven i jagten på evig ungdom, skønhed eller hvad det måtte være.

Tværtimod var det noget så alment som to cykelstyrt, der for 15 år siden satte ham stævne med plastikkirurgien.

De to voldsomme styrt gav ham så alvorlige læsioner i ansigtet, at lægerne umiddelbart mente, at han godt kunne vinke farvel til en karriere som skuespiller, fortæller han i Urban.

- Jeg arbejdede som grønt bud og kom kørende med 30 km/t, da en stiver på min cykel gik ind i forhjulet, og jeg landede klos på munden, fortæller han om sit første styrt i avisen.

18 sting

Umiddelbart kunne han ikke mærke noget, men et blik på de forbipasserende sagde ham, at det var slemt.

- Mine tænder ligger stadig derude et sted. Overlæben måtte sys med 18 sting, og min mund var et stort sår i en måned, fortæller han i interviewet.

Da såret faldt af, fik Søren et chok, og i den kommende tid måtte han igennem adskillige plastiske operationer. Det var en tid med meget smerte, erindrer han.

Et år efter første styrt var den gal igen, da han cyklede om kap med en kammerat og tog turen ud over køleren på en taxa. Derefter måtte tandlægen i gang med at lave nye fortænder til cykeluhelten.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/januar/soiren-vejby-tekst-jpg.jpg



I dag er det eneste spor af uheldene imidlertid kun et lille fint ar på overlæben. Mentalt er det dog ikke gået helt så glat.

- Det har påvirket mig meget psykisk og givet mig ar på sjælen, fortæller han.

Ar, som blandt andet har givet ham kæmpe præstationsangst.

- Jeg er perfektionist og vil gerne gøre alting 100 procent, fortæller han i artiklen.

I dag har han dog taget den beslutning, at skulle han fortsætte som skuespiller, skulle han huske på, at det skulle være sjovt.

Sponsoreret indhold