Vil giftes i domkirken: Søren Pape forlovet med sin Josue

Foto: All Over

Den konservative politiker Søren Pape skal formentlig i gang med bryllupsplanlægningen inden længe.

 Den 45-årige politiker og formand for Det Konservative Folkeparti er nemlig blevet forlovet med sin partner, Josue Medina Vasquez, der stammer fra Den Dominikanske Republik.

Det fortæller Søren Pape i et stort interview med Fynes.dk, hvor han blev spurgt til, om han var blevet gift med sin partner.

- Nej, vi er forlovet. Det er da derfor, ringen sidder på venstre finger. Men vi skal giftes. Derovre, siger Søren Pape og hentyder til Viborg Domkirke.

- Vi havde talt om, at det skulle være nu her i sensommeren, men det har vi ikke fået planlagt, og nu er Josue jo i Den Dominikanske Republik. Så der går nok et års tid, fortæller politikeren videre.

Parret mødte hinanden i sommeren 2013 i Bruxelles. Foto: All Over

Det var tilbage i august 2014, at Søren Pape stod frem og fortalte, at hans bedre halvdel hed Josue Medina Vasquez. Det skete, da han mødte op hånd i hånd med Josue til det konservative landsråd.

Parret mødte hinanden i sommeren 2013 i Bruxelles. Og snart ringer kirkeklokkerne altså.

- For mig er det vigtigt, at det bliver i en kirke. Det er det også for Josue, men der, hvor han kommer fra, bliver to mænd bare ikke gift. Det kan vi her, og domkirken er den kirke, vi bruger om søndagen. Ikke hver søndag, men når jeg er hjemme, går vi derover til gudstjeneste, fortæller Søren Pape til Fyens.dk.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close