Nyheder5. september 2017

Søren Østergaard udsat for livsfarligt hærværk

Søren Østergaard rystet efter livsfarligt hærværk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren-oestergaard.jpg
 Foto: All Over Press
Skuespiller og cirkus-ejer, Søren Østergaard er i chok. Det skriver sn.dk. Østergaard og hans Zirkus Nemo er blevet udsat for det livsfarlige hærværk med løsnede hjulbolte, som har hærget Danmark siden foråret. Både bilister og cyklister har over de seneste måneder været udsat for det potentielt livstruende hærværk, der betyder, at cykler og biler kan miste hjul, hvilket kan udsætte førerne for livsfarlige situationer. Og nu har det vanvittige hærværk ramt Søren Østergaard og Zirkus Nemo, der snart har turneret på de danske landeveje i 20 år.

Søren Østergaard: - Jeg er i chok

I weekenden holdt en vogn fra Zirkus Nemo parkeret parkeret ved transportcentret Stop 39 i Slagelse. Og da vognen skulle hentes var adskillige hjulbolte løsnet. - Jeg er i chok, det er virkelig en ubehagelig og uhyggelig oplevelse, siger Søren Østergaard til sn.dk. Heldigvis kom ingen noget til, da Søren Østergaards vognmand gik en tur rundt om vognen for at tjekke om alt var, som det skulle være. Og det var det ikke. Adskillige hjulbolte var løsnet på cirkusvognen, og det kunne være endt med en grim ulykke. - Min vognmand var heldigvis snarrådig og tjekkede boltene, inden han kørte af sted. Den ene var løsere end den anden, og det bliver de altså ikke af sig selv, siger Søren Østergaard til sn.dk. Han har meldt den ubehagelige hændelse til politiet, som tager sagen yderst alvorligt. Samtidig ønsker Søren Østergaard at advare andre bilister - både førere af personbiler og lastbiler - om det livsfarlige, vanvittige hærværk. - Jeg vil gerne advare andre om denne tendens. Det er virkelig livsfarligt. Tænk, hvis der var faldet et hjul af på motorvejen! Det er livsfarligt, ikke bare for chaufføren. Derfor vil jeg gerne sige det højt og advare andre, siger Søren Østergaard til sn.dk.

Sponsoreret indhold