Nyheder2. februar 2009

Søren Gade: Vild med Melodi Grand Prix

De kendte strømmede til nattefesten efter lørdagens pop-fest
Søren Gade fik sig en snak med Morten Andersen ved nattefesten
Søren Gade fik sig en snak med Morten Andersen ved nattefesten
 Foto: Niels S. Andersen

De var der næsten alle sammen, solisterne fra det danske Melodi Grand Prix. Og så alle tilløberne.

Blandt de mere prominente gæster var komikeren Rune Klan, Anna David, Martin Brygman, videnskabsminister Helge Sander, nyudsprungen partichef Simon Emil Ammitzbøll, dragperformeren Thomas Bickham og kendisfrisøren Dennis Knudsen festede sammen med deltagerne mens Henrik Milling spillede op til dans.

Forsvarsminister Søren Gade var også med til fest. Han var blevet inviteret af sin gode ven, chefen for Messe Center Herning. Søren Gade afslører overfor TV 2 Gossip, at han nød hvert sekund af det store musik-slag.

- Der er ikke mange, der vil stå ved, at de er grand prix-fans. Men det er jeg. Jeg har set det alle årene. I år synes jeg, at det var et helt fantastisk show. Det flotteste, jeg har set i mange år. Især fordi de havde formået at få nogle store stjerner med, som kunne løfte kvaliteten endnu mere," sagde forsvarsminister Søren Gade til tv2.dk.

Læs meget mere om det danske Melodi Grand Prix i SE og HØR på torsdag.

Sponsoreret indhold