Søren Gade: Døtrene trøstede

Søren Gade med sine to kønne piger Ida

Søren Gade med sine to kønne piger Ida

tv.

Selv om Søren Gade selv valgte at gå som minister, var det alligevel svært for ham, da det kom til det endegyldige farvel.

Da han stod i kantinen i forsvarsministeriet og lyttede på taler og tog afsked med medarbejdere og presse, var døtrene Ida på 20, og Mette på 18, der for ham, og selv om de holdt sig diskret i baggrunden, var det nok for nu eks-forsvarsministeren at vide, at de var der.

Pigerne har været det faste holdepunkt i 47-årige Søren Gades private liv, siden hans kone døde for to år siden, og de tre har holdt sammen i tykt og tyndt. Selv om han som minister har tilbragt det meste af sin tid borte fra hjemmet i Holstebro, har han altid været mentalt tilstede i deres liv.

Hvor han end har befundet sig i verden, har han flere gange dagligt holdt tæt kontakt med døtrene via mobiltelefonen og på den måde taget del i deres glæder og sorger. Han har rejst på ferie med dem, og han har flere gange haft sin ældste datter med som ledsager ved officielle lejligheder.

Græd for sin kone

Søren Gade har ikke lagt skjul på, at det efter hans kones død har været svært at holde sammen på tilværelsen som den travle minister, han har været. Ikke nok med, at han som forsvarsminister har været omgivet af døde og sårede soldater, også privat har der været store sorger.

Fornylig døde hans far, som boede tæt på Gade i Holstebro, og det var ham, der klarede ærterne, hvis det brændte på, når Gade ikke var hjemme. Da departementschef Lars Findsen kom ind på Gades private sorger i sin afskedstale, kunne Søren Gade ikke længere holde tårerne tilbage.

Flere gange måtte lommetørklædet frem for at tørre øjnene, da hans kones navn blev nævnt, men da han kom til sin egen afskedstale, var han professionel og klar i mælet.
- I den tid jeg har været minister, har jeg hver aften sagt til mig selv, i morgen er der en dag mindre. Det gjorde jeg også i går, og nu er det slut, sagde han.
Da seancen var overstået gik Søren Gade sammen med døtrene direkte ud til ministerbilen for at køre den sidste tur hjem til Jylland, hvor hverdagen venter.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close