Nyheder28. april 2012

Søren Gade: Derfor tabte jeg mig

Eks-ministeren røber, at der var en meget personlig grund til, han gik på streng kur
Søren Gade fortæller ærligt og meget privat i ny bog
Søren Gade fortæller ærligt og meget privat i ny bog
 Foto: All Over

Da Søren Gade var tungest, vejede han 25 kilo mere, end han gør i dag. Og den tidligere forsvarsminister havde det egentlig helt fint med at være lidt for rund. Ind til den dag, hans ene datter kom med en alvorlig og dybfølt advarsel.

Læs også: Søren Gade: Se min nye kæreste
Det foræller Søren Gade ifølge BT i den nye bog "Vi er her endnu", som handler om sorgen ved at miste en nær slægtning.

Søren Gades kone Helle døde af tyktarmskræft, og dødsfaldet satte sit præg på familien, ikke mindst døtrene Mette og Ida.

Og det var netop en af døtrene, der fik Gade til at indse, han vejede for meget.

- Jeg tog ikke stikpillerne om min overvægt alvorligt, indtil en af mine døtre en dag sagde til mig: "Hvis du ikke kan følge mig op ad kirkegulvet, når jeg skal giftes, så tilgiver jeg dig ikke", fortæller Søren Gade.

Læs også: "Vild med dans": Silas på slankekur
Og det var ikke fordi, datteren syntes, det var pinligt med en tyk far på kirkegulvet. Hun frygtede ganske enkelt at miste ham - akkurat som hun havde mistet sin mor.

- Først da gik det op for mig, at det ikke handlede om forfægelighed på mine vegne. Det handlede om, at hun var bange for at miste mig. Det blev startskuddet til min kost- og motionsomlægning.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0599a73ae4b14f49a54cba9de5551485.jpg


FØR. Søren Gades vægt var helt oppe på 125 kilo (Foto: All Over)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/07563ced43a84a0da389725575cb544a.jpg


NU. 25 kilo lettere - og næsten ikke til at kende (Foto: All Over)



Sponsoreret indhold