Nyheder14. oktober 2016

Søren Fauli: Derfor kvittede han smøgerne

Tabet af hans elskede moder til den frygtede lungesygdom KOL gjorde, at Søren Fauli valgte at kvitte smøgerne.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fauli-2.jpg
 (Foto: All Over)

I foråret mistede det ”Vild med dans”-udstemte multitalent sin mor til den skrækkelige sygdom KOL, som 320.000 danskere også lever med.

Det er rygning, der er skyld i KOL, og derfor har Søren Fauli også selv valgt at kvitte cigaretterne. Det gjorde han, da han så sin mors forfald.

– Ja, det havde en stor indvirkning. Jeg har virkelig røget mange cigaretter. Nu ryger jeg e-cigaretter, og jeg ved godt, at det ikke er helt sundt, men det er stadig bedre, siger den 52-årige.

Og Søren Fauli kan mærke en markant forskel efter, han har skiftet cigaretterne ud med en elektronisk en.

– Da jeg røg rigtige cigaretter, hostede jeg altid brun slim op. Efter bare nogle uger med e-cigaretter var det væk. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at de er bedre, fortæller Søren Fauli.

– Men jeg ved godt, at det ville være bedst at stoppe helt, fortsætter han.

Lungeforeningen kører lige nu en kampagne for at skabe opmærksomhed om KOL.

En del af kampagnen går ud på, at man skal puste en ballon op og dele den på sin Facebook-side.

Læs hele interviewet med Søren Fauli i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold