Nyheder17. august 2009

Søren Bregendal: Led af depression

”2900 Happiness”-stjernen stiller sammen med andre kendte op for Børns Vilkårs nye kampagne
Søren Bregendal stiller gratis op for Børn Vilkårs kampagne for Børnetelefonen
Søren Bregendal stiller gratis op for Børn Vilkårs kampagne for Børnetelefonen
 Foto: All Over

I en tid, hvor den ene sag efter den anden om børn, som mistrives eller mishandles, dukker op, er der mere end nogensinde brug for Børnetelefonen. En hjælp til børn, der har brug for at tale ud om deres problemer.

Det er Børns Vilkår, der står bag Børnetelefonen, og i efteråret vil organisationen sætte gang i en større reklamekampagne for at gøre opmærksom på muligheden for at få hjælp.

Blandt dem, der stiller gratis op til Børns Vilkårs reklamekampagne, er "2900 Happiness"-stjernen Søren Bregendal, der selv havde brug for netop en Børnetelefon, da han var barn.

- Jeg led af tvangstanker, da jeg var 10 år, og var ude i en depression, da jeg var 15. Jeg har været igennem hele systemet, men jeg har været så heldig at have en familie og venner til at tage sig af mig og hjælpe mig igennem. Jeg har prøvet på min krop, at man kan føler sig meget alene og risikere at ryge i et sort hul, hvis der ikke er nogen til at samle én op, siger han til B.T.

Også Sofie Lassen-Kahlke, Malene Schwartz, Peter Reichhardt og Jens Lohman giver deres gratis besyv med i Børns Vilkårs reklamekampagne.

Sponsoreret indhold