Annonce
Nyheder16. feb. 2025

Søndag nat blev vinterens koldeste

Sneen faldt over Danmark fra lørdag til søndag. Det skabte gode forhold for vinterens hidtil laveste grader
Af: Ritzau
Der faldt i løbet af lørdagen sne flere steder i landet. De fleste steder blev dækket af et par centimeter, men blandt andet Nordjylland fik op mod fem centimeter. (Arkivfoto).  
Der faldt i løbet af lørdagen sne flere steder i landet. De fleste steder blev dækket af et par centimeter, men blandt andet Nordjylland fik op mod fem centimeter. (Arkivfoto).
 Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Annonce

Den danske nat har været præget af sne og kolde temperaturer. Flere steder i landet har der været ned mod 14 graders frost.

Og det er altså endt med at være den koldeste nat denne vinter. Det siger Klaus Larsen, der er vagthavende ved DMI.

Ifølge ham er det ikke usædvanligt at nå ned omkring lignende kuldegrader, når vejret er som i øjeblikket.

- Når vi bliver ramt af et højtryk som nu med stille vejr og sneklædt landskab, så daler temperaturerne.

- Så vi er dernede og kigge nogle gange, men det kræver stille, skyfrit vejr og sneklædt landskab for at komme helt derned, siger han.

Sæsonens indtil i nat laveste temperatur blev målt tilbage i november, hvor den nåede ned omkring 12 minusgrader, lyder det.

Annonce

Koldest var nattetemperaturerne i den østlige og nordøstlige del af Sjælland, hvor der i Roskilde blev målt 13,6 frostgrader.

Andre steder har graderne ligget omkring ti til 12 frostgrader

Og ifølge Klaus Larsen kan danskerne forvente lignende vejr søndag og i den kommende uge.

- Der ligger stadig noget sne i den nordøstlige del af Sjælland og med stille vejr er det ikke umuligt, at vi når lignende kuldegrader igen i nat, lyder det.

Annonce

Han fortæller, at landet frem til torsdag fortsat vil være dækket af et højtryk med koldt og klart vejr.

- Fra torsdag af begynder der at presse sig nogle skyer og noget varme på fra sydøst. Prognoserne viser næsten op til ti grader i Sønderjylland næste weekend, lyder det.

Det lyder desuden ikke til, at man skal forvente at se flere snebyger.

Det meste af Danmark blev lørdag klædt i hvidt. De fleste steder er der faldet et par centimeter, men lokalt er der nogle steder faldet op mod fem centimeter.

Men ifølge Klaus Larsen vil vejret frem til torsdag være tørt og præget af masser af solskin.

Annonce

Sponsoreret indhold