Søgte læreplads hos dansk ejendomsgigant: Nej til Mohammed og ja til Martin

Med hundredvis af ejendomme i København er Jeudan Danmarks største virksomhed inden for ejendomme.

Alligevel havde de ikke plads til at tage “Mohammed” med indvandrerbaggrund i lære som murer. Men de havde plads til danske “Martin”.

Også selvom Martin sendte sin ansøgning to timer efter Mohammed.

Det er Fagbladet 3F, der har opfundet de to elever Martin og Mohammed, som søger læreplads.

De er begge 21 år. De har begge gået på gymnasiet og arbejdet ufaglært. Og de er begge ved at afslutte grundforløb to på mureruddannelsen på erhvervsskolen NEXT i København, så de leder nu efter en læreplads.

Men når de med to timers mellemrum sender en ansøgning til Jeudan, får de to vidt forskellige svar.

Mohammed får at vide, at der ikke er flere pladser hos ejendomsgiganten.

Martin bliver derimod ringet op tre gange. Og han bliver indkaldt til et møde via kalendersystemet i Google.

Fagbladet 3F har også fortalt om, hvordan flere erhvervsskoler oplever, at virksomheder henvender sig for at få etnisk danske lærlinge.

Rasmus Brygger, chef for Institut for Menneskerettigheders arbejde med etnisk ligebehandling, siger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

- Men det er klokkeklart ulovligt at frasortere på baggrund af etnicitet, som det kunne tyde på, at Jeudan har gjort her, siger han.

Jeudan afviser at have frasorteret Mohammed på grund af hans etniske baggrund.

Administrerende direktør Per W. Hallgren forklarer, at på det tidspunkt, hvor Mohammed og Martin skriver til Jeudan, har virksomheden allerede indkaldt to andre til samtaler om lærepladser i murerafdelingen.

Men for en sikkerheds skyld vil selskabet gerne have en tredje til samtale.

- Martin bliver indkaldt, da han har sendt ansøgningen senest og dermed er den øverste på maillisten, forklarer Per W. Hallgren.

Han mener ikke, at det skaber grobund for en sag, at Jeudan ikke vurderer ansøgningerne, som det er almindelig praksis ved jobsamtaler.

- Det er fuldstændig tilfældigt, at det bliver Martin og ikke Mohammed, siger han.

Han oplyser, at flere af firmaets lærlinge har anden etnisk baggrund end dansk.

Christina Lundsgaard Ottsen, ekstern lektor på CBS med speciale i diversitet og inkluderende ledelse, siger, at der ikke nødvendigvis sker en bevidst forskelsbehandling, når en arbejdsgiver vælger “Martin” i stedet for “Mohammed”.

- Valget sker ud fra nogle antagelser og stereotype forestillinger om, hvordan håndværkere skal være, hvem vi tror, der kan udføre opgaven bedst, og hvem vi forestiller os, kunderne helst vil have, siger hun.

Hun understreger, at hun ikke udtaler sig ikke om det konkrete eksempel med Jeudan, men generelt om ansættelser.