Nyheder16. november 2023
Sodavand tilbagekaldes: Solgt i Rema 1000
Harboes Bryggeri tilbagekalder i øjeblikket et parti af deres populære sodavand Harboe Exotic NUL sukker

(ARKIVFOTO) Der er observeret udvikling af mælkesyrebakterie i enkelte sodavand fra Harboe Bryggeri.
Foto: Harboe Exotic NUL sukkerHvis du har en flaske Harboe Exotic stående i køleskabet, er det en god idé at læse etiketten, inden du drikker den.
Torsdag tilbagekalder Harboes Bryggeri nemlig et mindre parti af Harboe Exotic NUL sukker 1,5L flaske, da der kan være en risiko for udvikling af mælkesyrebakterier.
Det skriver bryggeriet i en pressemeddelelse.
Flaskerne har bedst før-datoen 29.05.2024, og de er solgt i Rema 1000-butikker.
Har man købt produktet, bedes man kassere det, eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Information om det tilbagekaldte produkt
Produkt: Harboe Exotic NUL Sukker, 150 cl. i PET flaske
Lot no. 290524
Produktet er solgt i Rema 1000