Nyheder 17. juli 2009

Snoop Dogg: I Danmark igen

Det største og mest tilbagelænede navn blandt de amerikanske rappere besøger Århus for første gang
Snoop Dogg er åbenbart så glad for Danmark, at han nu også besøger hovedlandet
Snoop Dogg er åbenbart så glad for Danmark, at han nu også besøger hovedlandet
Foto: All Over

Den millionsælgende amerikanske rapper Cordozar "Snoop Dogg" Calvin Broadus, Jr. vender den 28. august tilbage til Danmark for at give koncert i Scandinavian Congress Center i Århus i forbindelse med udgivelsen af det kommende album fra Tha Doggfather.

Der bliver ægte hiphopstemning i Århus, når Snoop Dogg lægger vejen forbi. Det er første gang, han giver koncert i Århus.

Snoop arbejder lige nu på at færdiggøre sit 10. album, hvor han vil blive bakket op af Pharrell og Dr. Dre. Den kommende udgivelse har fået titlen "Malice In Wonderland", og det forventes, at albummet vil blive udsendt i slutningen af september.

Men en måned inden da vil man altså kunne opleve Snoop Dog live i Århus.

Rapperen har i de senere år været flittig gæst her i landet, hvor han gav 2 koncerter i 2007 samt en i KB Hallen i september sidste år, og nu vender han altså tilbage for at give sin første koncert i Århus.




Sponsoreret indhold