Nyheder7. august 2009
Snedronningen gemmer sig hos far
Den narkosigtede jetsetkvinde er gået under jorden og har droppet drinks med sine celebre venner

Den narkosigtede kvinde har søgt ly under farmands beskyttende vinge
Foto: All OverHun udebliver fra den røde løber og festerne i forbindelse med Copehhagen Fashion Week, som hendes kendisvenner har travlt med at vise sig til i denne uge.
Hvad gør man, når hele verden er imod én? Løber hjem til far. Ifølge B.T. er det præcis, hvad den narkosigtede kvinde har valgt at gøre.
- Hun var her i går, men jeg har ikke lige set hende i dag, fortæller en af tjenestefolkene, da avisens udsendte ringer på døren.
På spørgsmålet, om den tidligere topdirektørs datter befinder sig på godset, lyder svaret:
- Jeg har ingen kommentarer til det, men jeg siger heller ikke, at hun ikke er her. Det er et stort hus med mange værelser, så det er svært at vide, siger han.
Han vil i øvrigt ikke kommentere sigtelserne imod datteren.