
Snedig plan kan vælte ham i aften

Han har formået at bringe 112 års konservativt styre i overhængende livsfare ved både at pleje sine egne økonomiske interesser og ved under valget at løbe væk fra et højt profileret DR-tv-program.
Så sent som på valgdagen har han også haft travlt med at komme væk fra pressen.
Derfor kommer det heller ikke som en stor overraskelse, hvis Frederiksbergs borgmester, Simon Aggensen (C), i aften må smide magten fra sig.
Og han skal ikke glæde sig for tidligt, hvis planerne om et rødt flertal i kommunen smuldrer.
Ifølge Politiken er den røde side af byrådssalen i den fine kommune nemlig parat til at forære magten til Venstres Jan E. Jørgensen.

Artiklen fortsætter under artiklen...

Er dette Frederiksbergs kommende borgmester? Det bliver vi klogere på i aften. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Vil fælde ham
De røde partier vil nemlig gøre alt for at fælde 34-årige Aggesen.
- Vi går benhårdt efter et nyt flertal, der vil lufte ud på borgmesterkontoret og stå i spidsen for en grøn omstilling og en progressiv retning.
- Får vi ikke flertallet, afviser vi ikke noget, siger Michael Vindfeldt, der er Socialdemokratiets spidskandidat, til Politiken.
Boliggevinst kan blive dyr
- 34-årige Simon Aggesen overtog i 2019 posten som borgmester, efter at hans partifælle Jørgen Glenthøj gik af efter eget ønske.
- Siden har Aggesen blandt andet været i fokus efter en særdeles lukrativ boligfinte, og flere andre politikere har altså meldt, at de går efter hans skalp.
