Nyheder 3. august (opd. 3. august)

Smukfest aflyser i sidste øjeblik: - Det er bare en skam

Det storslåede Smukfest-event, der har været planlagt i årevis, er nu blevet udsat til 2023
optog

Optoget skulle have fundet sted torsdag formiddag.

Foto: Smukfest / pressefoto

Hvis du havde glædet dig til at opleve et af Smukfests helt store events på dette års festival, så er der dårligt nyt.

I sidste øjeblik har festivalen nemlig besluttet af udsætte torsdagens "SmukOptog", som skulle have været et enormt kunstværk med figurer på op mod ni meter, til næste år.

Det oplyser Smukfest i en pressemeddelelse.

Grunden til at optoget alligevel ikke bliver til noget, skyldes et problem med "teknikaliteter i lovgivningen".

Smukfest 2022: Musikken spiller

Hvad dette helt konkret betyder, oplyser festivalen ikke, men de understreger, at alle tilladelser fra relevante myndigheder har været i orden.

– Det er bare en skam, og vi er kede af, at det ikke lykkes at afvikle det her fantastiske optog i år, udtaler Søren Eskildsen, der er talsmand for festivalen, og fortsætter:

– Processen har varet i årevis, og vi havde virkelig glædet os til at gå ruten sammen med publikum. Men SmukOptoget var én af mange finurligheder, og det bliver en fantastisk uge – festen fortsætter," siger talsmand Søren Eskildsen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Smukoptoget skulle have fundet sted torsdag den 4. august fra 10-12 og var et af Smukfests helt store nyskabelser.

Her var det derfor planlagt, at alle shuttlebusser og øvrig trafik skulle indstilles, således der var plads til det store bevægelige kunstværk.

Sponsoreret indhold