Nyheder28. september 2005

SMART NARKO

Der er dem, som mener, at narko – sådan på den ”rigtige” og ”tjekkede” måde – er lidt smart. Noget, der beviser, at man er med dér, hvor det sker, og at man ikke lever et kedeligt og konformt liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/e836933e649243e0900c30aaa26e06b7.jpg

Det er en holdning, der selvsagt er helt hen i vejret. Og utroligt, at nogen kan tænke sådan.Men ikke desto mindre trives narkoromantiseringen i bedste velgående - det være sig i diskoteksmiljøer, blandt (tror de selv) hippe musikere og i modebranchen.Tag nu bare den feterede rapper Niarn, som for nylig indtog et par baner kokain efter en optræden. Som var det den naturligste ting at gøre.Én ting er, at denne rapper-klovn ikke kunne se problemet og småflæbende bad om medlidenhed for, at medierne havde beskæftiget sig med hans misbrug. Noget andet og mindst lige så oprørende var det, at koncertarrangørerne ikke på stedet aflyste alle engagementer med én mand, der står som et forbillede for mange unge.Senest er den engelske topmodel Kate Moss så blevet afsløret på fersk gerning under indtagelse af kokain.Først kunne hun ikke se problemet. Men da tøjgiganten Hennes & Maurits på stedet fyrede hende fra en storstilet reklamekampagne, kom Kate Moss pludselig på andre tanker og indrømmede offentligt, at hun havde været på afveje.Hennes & Maurits fortjener stor ros for at have handlet så resolut. Det ville også have været en skandale, hvis koncernens teenagekunder skulle have oplevet en narkomisbruger i spidsen for en tøjkampagne. Det er ikke ligefrem den slags forbilleder, vi skal give de unge.Tilbage står at få det skåret ud i pap: Det er ikke smart at tage kokain. Det er ikke en millimeter mere tjekket end at sidde i en skummel gyde og famle sig frem efter en ledig blodåre, hvor man kan placere sprøjten med heroin.Det er - fat det nu - to sider af samme sag.

Sponsoreret indhold