Nyheder28. marts 2023

Slut med sneen: Nyt markant vejrskifte på vej

Nu ser det endelig ud til at være slut med sneen, og det medfører et nyt markant vejrskifte i Danmark
Det ser ud til at være slut med sneen, blot for at regnen kan tage over.
Det ser ud til at være slut med sneen, blot for at regnen kan tage over.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mandag kunne man flere steder i Danmark opleve snestormslignende tilstande, men det ser endelig ud til at være slut.

Nu ser det nemlig ud til, at der er et markant vejrskifte på vej til Danmark.

Det skriver TV 2 Vejret.

Meget af tirsdagen har man flere steder i landet fået en del solskinstimer, men det varer ikke ved.

Ifølge TV 2 Vejret ser det nemlig ud til, at regnen kommer rullende ind over Danmark i slutningen af ugen – allerede fra onsdag.

Til gengæld kommer der noget varme med regnen, hvor prognoserne melder op til 11 graders varme og endda op til 13-14 grader lokalt.

Weekenden ser mere mild ud i forholdt til nedbør, hvor solen kan bryde gennem og give mellem fem og ni grader lørdag og søndag.

Sponsoreret indhold