Nyheder3. marts 2014

Slut med ’Arvingerne’: Det kan vi se frem til i næste sæson

Manuskriptforfatteren løfter lillebitte slør for, hvad vi kan se frem til
Af af
Vil Emil komme ud af fængslet? Og hvordan vil det gå med Frederik?
Vil Emil komme ud af fængslet? Og hvordan vil det gå med Frederik?
 Foto: DR




Neeeeej! Man kan da ikke slutte serien lige dér? Hvordan skal det gå med Emil? Kommer han ud af fængslet? Og finder Signe og Andreas sammen igen?

Spørgsmålene hober sig op, efter sidste afsnit af DRs søndagsbasker løb over skærmen søndag aften - og efterlod rundt regnet 1,6 million danskere med svære abstinenser. Og selvom vi kan trøste os med, at der ER en ny sæson 'Arvingerne' på vej, må vi altså vente næsten et år med at finde ud af, hvordan det vil gå den hårdt plagede familien Grønnegård.

Læs også: Norsk anmelder i svime over Arvingerne
Manuskriptforfatter Maya Ilsøe er nemlig ikke meget for at løfte sløret for, hvad vi kan forvente i næste sæson af serien om Signe, Gro, Frederik og Emil, men hun afslører dog en del af temaet:

- Jeg kan ikke afsløre for meget, særligt ikke i forhold til selve handlingsgangen. Men jeg kan sige så meget, at hvis første sæson handlede om omdefineringen eller revurderingen af familierelationer - at man finder ud af, at sandheden om familien måske er anderledes, end man troede - så handler anden sæson mere om, hvordan man kan løsrive sig og gøre sig fri af den arv, siger den 38-årige manuskriptforfatter til Soundvenue.

Læs også: Opdagde du også den pinlige fejl i Arvingerne?
Vi ved også, at der kommer en lille ny i serien. Holdet bag 'Arvingerne' har nemlig efterlyst til baby, der er født i begyndelsen af februar, til at medvirke i næste sæson af serien:

- Babyen skal helst have lyst/mellemblond hår og blå øjne. Tvillinger er også meget velkomne. Optagelserne er fra start april - slut oktober 2014 og er delt op i 3 blokke. I den første blok som er fra 9. april- 26. maj skal vi bruge vores baby ca. 9 dage, skrev holdet bag serien på Facebook og tilføjede, at optagelserne kommer til at foregå i det københavnske.

Læs også: Leder efter lille baby i Arvingerne
Hvem, der får en lille baby, meldte historien dog ikke noget om - det må vi også vente med at få svar på til januar 2015.

Serien har fra afsnit et fået forrygende anmeldelser, og seertallene vidner da også om, at DRs serie har været et regulært samlingspunkt for danskerne. I gennemsnit har seertallet således ligget over 1,5 million.

Optagelserne til næste sæson begynder 9. april.





Sponsoreret indhold