Nyheder 11. januar

Sløjfet helligdag indtjener tre milliarder kroner

Finansministeriet har netop beregnet, hvad Statskassen indkasserer ved at afskaffe helligdag

Statskassen indkasserer 3,2 milliarder kroner årligt, hvis der sløjfes en helligdag, som regeringen har foreslået.

Det vurderer Finansministeriet i en ny opgørelse onsdag efter kritik fra flere økonomer, der har rejst tvivl om regnestykket bag, som regeringen ikke har lagt frem før nu.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Regeringen har foreslået at afskaffe en helligdag – formentlig store bededag – for at øge arbejdsudbuddet med 8500 fuldtidspersoner. Det er et økonomisk begreb, der betyder, at flere arbejder mere.

Ifølge Finansministeriet er effekten varig, men det er der ifølge kritikerne ikke bevis for.

– Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på længere sigt, oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) i et folketingssvar tirsdag.

Det betyder, at ministeriet vurderer, at effekten er varig, fordi der ikke er empiri for det modsatte. Men det går økonomer i Jyllands-Posten og Berlingske i rette med, fordi Finansministeriet plejer at argumentere omvendt.

Ministeriet fastholder sin regnemetoder i den nye vurdering, hvor den også oplyser, at den samlede produktion af varer og tjenester, bnp, løftes med 9,4 milliarder kroner, hvis helligdagen sløjfes.

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har en ambition om at styrke Forsvaret tidligere end hidtil aftalt.

Derfor har den foreslået at sløjfe en helligdag for at få flere penge i statskassen. Men forslaget har vakt opsigt og mødt udbredt modstand.

Regeringen har reelt flertal og kan gennemføre forslaget, men er interesseret i at få flere partier med i en aftale om et nyt forsvarsforlig.

De indledende forhandlinger ventes at gå i gang inden længe.

Det koster 4,5 milliarder kroner at fremrykke det årligt løft fra 2033 til 2030, og dermed mangler regeringen 1,2 milliarder kroner årligt.

Ritzau har bedt finansminister Nicolai Wammen svare på, hvordan regeringen vil finde de sidste penge.

Sponsoreret indhold