Nyheder26. august 2022

Slår alarm: Risikerer at løbe tør for træpiller

Danskere, der fyrer med træpiller, står over for et potentielt katastrofalt problem
Træpiller
Det er disse små træpiller, der måske snart bliver en mangelvare.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forhandlerne af træpiller har i øjeblikket svært ved at hente tilstrækkelige mængder hjem.

Det kan komme til at ramme op mod 100.000 hjem, der risikerer at løbe tør, advarer brancheforeningen Associationen Dansk Biobrændsel (ADB). Det skriver TV 2.

– Vi ser ind i, at nogle kommer til at fryse. Det er lidt uhyggeligt, at det skal være på den måde, men jeg kan ikke se, at det kan være anderledes, siger formand Henrik Nørbo Mosegaard til mediet.

Manglen på træpiller har fået priserne til at stige gevaldigt. En borger fortæller til TV 2, at hans regning kommer til at stige fra 18.000 til 51.000 kroner i år.

Det har imidlertid fået foreningen til at sende et brev til klima,- energi, og forsyningsmister Dan Jørgensen (S). Han opfordres til at handle hurtigt, hvis man skal undgå akut mangel.

Sponsoreret indhold