Nyheder25. jan. 2022
Skyldig: Kørte 19-årig ihjel og flygtede
Københavns Byret har fundet en 24-årig mand skyldig i at have kørt en 19-årig kvinde ihjel sidste sommer.
Af Ritzau

Foto: Politi.dk
Annonce
En 24-årig mand er tirsdag eftermiddag i Københavns Byret blevet kendt skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Den 24. juni sidste år kørte han 19-årige Emilie Hansen ihjel på Amager.
flygtede fra gerningsstedet
Retten har fundet det bevist, at 24-årige, der var bilens fører, kørte ind i den unge kvinde, hvorefter han flygtede fra ulykkesstedet og dermed ikke kom en nødstedt til undsætning. Det var natten efter sankthansaften, at 19-årige Emilie Hansen kom cyklende i krydset Englandsvej/Sundholmsvej på Amager, da den 24-årige kørte over for rødt og ramte Emilie Hansen, der døde.Går efter fire år
Den 24-årige mand, som flere gange er blevet dømt for overtrædelse af færdselsloven, sidder upåvirket ved siden af sin forsvarer Mette Maria Lorentzen. I retssal 1 i Københavns Byret er familie og venner til den tiltalte mødt op. Det samme er pårørende til Emilie Hansen. Anklager Emilie Jønsson går efter fire års fængsel til den 24-årige mand. Dommen ventes afsagt senere tirsdag.Annonce