Nyheder21. januar 2018

Sov ind søndag: Skuespiller Jens Okking er død

Skuespiller Jens Okking er død i en alder af 78 år. Han sov stille ind omgivet af sin familie søndag morgen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jens_1.jpg
 Foto: All Over Press

Skuespiller Jens Okking er død, 78 år.

Det oplyser hans søn til Ritzau.

Jens Okking sov ifølge familien stille ind søndag morgen klokken 06.05. Han var omgivet af sin nærmeste familie.
- Vores dejlige far fik en fredfyldt afslutning på et fantastisk liv, og nu er han med egne ord rejst i forvejen, skriver familien i en udtalelse. Familien oplyser i samme ombæring, at den ikke har yderligere kommentarer til dødsfaldet. Jens Okking vil efter eget ønske blive bisat fra Marmorkirken fredag den 26. januar klokken 13.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-18684_2.jpg
 Foto: All Over
Jens Okking døde søndag morgen. Han blev 78 år gammel. Foto: All Over Jens Okking blev født 18. december 1939 og havde en lang og glorværdig karriere i dansk teater, TV og film - og nåede også at beskæftige sig med politik. I 1999 blev han valgt ind i Europaparlamentet, men forlod parlamentet med en sygemelding for depression i 2003. I 2004 blev han ramt af en blodprop i hjernen og indstillede eftersin sin politiske karriere. Jens Okking medvirkede i sin sidste film i 2006. Det var filmen 'Næste Skridt'. I mange år delte Jens Okking et husmandssted med sine to voksne sønner, men boede de sidste år boet på plejehjem. Her stod familien flere gange frem og fortalte om opholdet på Næstved Kommunes plejecenter Symfonien, som de kaldte et "regulært mareridt". - Jeg havde håbet på at nyde og glæde mig over mit otium, men jeg havde ikke regnet med at blive gammel på den måde, fortalte Jens Okking til BT tilbage i maj 2016. Jens Okking modtog tre Bodilpriser i karrieren. En for bedste mandlige birolle (1975) for 'Nitten røde roser', en for bedste mandlige hovedrolle (1977) for 'Strømer' og endnu en hele 25 år efter for bedste mandlige hovedrolle (2002) for 'At klappe med én hånd'. I Danmarks Radios monopoldage var han på TV med i seersucces'en kriminalserien 'En by i provinsen', der blev sendt lørdag aften i årene 1977-1980. Af senere TV-optrædender husker man hans karakter som fru Drusses lidt sendrægtige søn Buller i Lars von Triers 'Riget I' og 'Riget II'.

Sponsoreret indhold