Nyheder15. juli 2011

Skrantende tv-serie får kunstigt åndedræt

Det går rigtig skidt for CSI, men nu skal den forhenværende Sams bar-stjerne Ted Danson få seertallet til at stige
Ted Danson bliver frontfigur i CSI's Las Vegas-team
Ted Danson bliver frontfigur i CSI's Las Vegas-team
 Foto: All Over

Da den tidligere hovedperson i TV-hittet CSI, William Petersen aka Gil Grissom, forlod serien for et par år siden, skulle Laurence Fishburne udfylde tomrummet efter den populære frontfigur. Men det er ikke gået helt som forventet.

Seertallet er faldet, siden Fishburnes karakter Raymond Langston blev en del af efterforskningsteamet i Las Vegas, og skuespilleren har derfor ikke fået fornyet sin kontrakt. Holdet bag CSI har hentet nye kræfter ind, og det bliver den tidligere Sams bar-stjerne Ted Danson, der skal få seerne til at vende tilbage.

- Man kan på papiret skabe en ny karakter, men indtil den perfekte skuespiller dukker op og puster nyt liv i det, er det kun ord, fortæller producer Carol Mendelsohn til femalefirst.co.uk.

12. sæson af serien vil blive vist fra september i USA.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/3cc55415783f441a92d8ec0a0aa3cbd6.jpg


Laurence Fishburne kunne ikke holde seertallet oppe (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold