Nyheder3. november 2022

Skræmmende overraskelse: Uønsket gæst sneg sig ombord på fly

Krybdyret blev opdaget af passagerer, mens flyet var i luften
Slange ombord
En uventet gæst kom snigende ind på passagererne ombord på et fly mod New Jersey.
 Foto: Colourbox/Louis Nastro/Reuters/Ritzau Scanpix

Det lyder måske som en film, du en gang har set, men for passagererne på et fly fra Tampa Florida til New Jersey mandag, var det den skræmmende virkelighed.

En krybende fætter havde nemlig sneget sig med ombord på United Airlines Flight 2083.

Det skriver NBC News.

Passagerer opdagede slangen, mens de var i luften, og advarede personalet ombord på flyet.

Personalet "tilkaldte de relevante myndigheder til at tage sig af situationen", skriver flyselskabet United Airlines i en udtalelse.

Da flyet landede i Newark Liberty International Airport mandag eftermiddag, blev slangen fjernet fra flyet og sluppet ud i naturen.

Det er stadig uklart, hvordan slangen blev opdaget, og hvordan den sneg sig ombord.

Sponsoreret indhold