Skoleudflugt gik galt: 12-årig reddet op af rist

Brandvæsenet måtte komme en 12-årig dreng til undsætning på Bornholm torsdag formiddag.

En skole var på udflugt på Hammeren på den nordlige del af solskinsøen, da det pludseligt gik helt galt for skoledrengen, skriver TV 2 Bornholm.

Da han bevægede sig over en rist, der skal forhindre køer i at bevæge sig ud fra deres område, røg den 12-årige drengs fod gennem risten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den 12-årige sad fast i en færist som denne. (Arkivfoto: Lars Gejl/Ritzau Scanpix)

Det endte med, at han sad fast ved knæet. Brandvæsenet kunne heldigvis et godt trick, så de kunne befri drengen:

- Vi brugte masser af sæbe, og på den måde kunne vi få vristet ham fri, fortæller vagthavende til lokalmediet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close